MIN NÆSTE BOG ER PÅ VEJ

5 TIPS TIL AT SLAPPE AF

Kære dig

Her til morgen tænkte jeg på, at dele ud af nogle tips til, hvordan jeg personligt slapper af, for måske de vil kunne inspirere nogle af jer!

Når man har en travl hverdag, fyldt med impulser fra skolen, uddannelsen, arbejdet eller hvad man nu engang beskæftiger sig med på daglig basis, så er det også bare vigtigt at vide med sig selv, hvornår man bør hive i håndbremsen og hvordan!

Der jo så individuelt, hvad vi hver især har brug for og hvad vi hver især synes om, og derfor er der heller ikke nogen formel på, hvad man bør tage sig til, for at slappe af.

Det som jeg dog synes er mere stressende end afslappende, det er hvis man begynder at tage alle disse trends til sig, som man ser andre piger på de sociale medier lave og det kan være trends som: at lave pæn mad, dyrke hot yoga, mediterer eller gå op i økologiske ansigtsmasker. Der er absolut ingenting galt med nogen af de ting, men jeg føler personligt at sådanne ting stresser mig, blandt andet fordi de er super tidskrævende. Når det er sagt, så er alting jo et spørgsmål om prioritering, og jeg er nok bare ikke typen som prioriterer den slags ting. Men det kan være du er det? – og det er jo fint!

Anyways, så er min intention med dette blogindlæg jo, at dele nogle tips med jer om, hvordan man kan slå fra på en god måde. Så, nu er det jo mine måder at slappe af på, men tag endelig de tips til jer, som i føler også vil kunne berige jeres liv på en god måde!


I de sidste par uger, der har jeg været i mit kreative hjørne, og det er for mig et sundhedstegn, fordi det betyder at jeg er motiveret og derved glad! (ja, de to ting hænger lidt sammen for mig!) Derfor har jeg haft fokus på:

  • Inspirerende og lærerige podcasts
  • Jeg har malet
  • Løbet ture ude i naturen
  • Fokuseret på sunde frokoster
  • Indrettet min lejlighed på måder, som gør mig glad

Lad os starte fra toppen:

  • Inspirerende og lærerige podcasts: til de af jer, som kunne tænke jer lidt fornyet inspiration, som i kan lytte til hjemme efter arbejde i selskab med en varm kop the eller et godt glas rødvin, ude på en gåtur eller i bilen på vej fra A til B, så er jeg for øjeblikket vild med følgende:
  1. Help Me Be Me
  2. The Conversation with Amanda de Cadenet: Special Event
  3. Finnsk Terapi
  4. Min Lille Hassan
  5. Opah’s SuperSoul Conversations

Fælles for de podcast er, at de er interview- og persona baseret. Jeg er vildt interesseret i interviews, fordi de giver indsigt i forskellige mennesketyper og man lære at facilitere forskellige former for samtaler og jeg bliver personligt inspireret af, hvordan og hvornår man kan gå til klingen med de lidt mere modige spøgsmål. Jeg benytter det jeg lærer til mit arbejde som vært på JuicyNews, men jeg tager dem også til mig ift fremtidige personlige projekter. Derudover synes jeg vi har meget at lærer fra hinanden, det er godt at LYTTE fremfor at TALE. For mig er disse podcast led i at forstå andre mennesker bedre, deres historier, måder at have tacklet dem på osv. Det gør mig mere rummelig og lærer mig om, hvordan man også kan handle, føle eller tænke. Det giver perspektiv og jeg er sikker på, at refleksion på tilværelsen kun kan være en god ting, så længe man ikke går i stå og overreflekterer over alting.

  • Jeg har malet: Forleden dag gik jeg en tur om søerne og fik sådan lyst til at male. Ved Nørreport station lægger der, en fem minutters gå gang væk, en hobby-butik. For små 1000 kroner fik jeg købt lærreder og en pakke med pensler, maling, glimmer, blandingsbræt etc. Det var vildt fedt at sidde på gulvet i min stue, senere på dagen, og fokusere på at male et billede af en blomst, som jeg havde udvalgt, som jeg godt kan lide farverne på og som gør mig glad. I den forbindelse lyttede jeg også til podcasts på min højtaler, og det var rart at lærer en helt masse uden at skulle gøre andet end at LYTTE.
  • Løbet ture ude i naturen: for mig er naturen og den friske luft simpelthen så rensende. Jeg elsker at stoppe op på toppen af en bakke og kigge udover søen der er frosset til, eller at betragte mennesker mens de går morgentur med deres hunde. Jeg løber stort set kun om morgenen, og at mærke København vågne op og kulden mod kinderne er det fedeste. Jeg har for længst besluttet mig for, at det er helt okay at stoppe op eller gå lidt, istedet for at løbe, for jeg har simpelthen ikke lyst til at presse mig selv. På den måde bliver løbeturene også altid en god oplevelse, som jeg har lyst til og som jeg nyder!
  • Fokuseret på sunde frokoster: nu er jeg så heldig at vi har en lækker kantine ude på MTG, hvor man kan vælge bredt. For mig har det at sætte fokus på en sund frokost, hver eneste dag, uden undtagelse, også virkelig givet mig lyst til, at gøre mig ekstra umage med de andre måltider på dagen. Det føles godt, at tage mig kærligt af min krop.
  • Indrettet min lejlighed på måder, som gør mig glad: i januar måned malede jeg min lejlighed i forskellige nye farver, læs indlægget her. Og i februar måned, er jeg gået i tapet-mood. Derfor har jeg bestilt noget tapet, som jeg snart får hjem. At give mit hjem et løft fra tid til anden, er bare mega fedt! I januar måned anskaffede jeg også nye stuemøbler, og det er bare lækkert at være glad for- og stolt af sit hjem. Derudover har jeg også fået rengøring på, som kommer hver 14 dag og det er så opløftende, at her er både pænt, piv rent og lækkert at være.

tapet2_1484

Note: det er dette tapet jeg har købt, det skal sættes op inde i spisestuen og det kan købes her.

Det var lidt herfra, og jeg håber at nogle af tips’ene har inspireret dig til, også at gøre nogle gode ting for dig! For det er så vigtigt at tage pauser, når der er fart på, for pauserne er dem der får os frem i livet på bedste vis. Hvis man bare bliver ved med at løbe, uden at stoppe op engang imellem, så er min erfaring ihvertfald, at man ikke rigtig når nogen steder hen. Ihvertfald ikke de steder hen, som viser sig at være virkelig betydningsfulde og meningsfulde for en.

Kærlig hilsen

Jasmin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN NÆSTE BOG ER PÅ VEJ