KOMMER I TIL MIT EVENT?

DEN SIDSTE HÅND. KEDELIGT INDLÆG.

Kære læser

Lige nu, i dette øjeblik, sidder jeg med en kop morgenkaffe og mit manuskript til min nye bog i en pages-fil og indsætter kildehenvisninger.

Vi er jo alle forskellige, nogle er meget pragmatisk anlagte og meget korrekte. Det er jeg ikke, tværtimod. Dermed ikke sagt, at ting ikke skal være i orden, og til sidst får jeg også altid styr på alle de praktiske ting, der skal være styr på, for jeg går meget op i de ting jeg tager mig til, eksempelvis når jeg skriver en bog, og derfor gør jeg mig også umage med, at alle de kriterier en bog skal opfylde, eksempelvis en liste med kildehenvisninger, selvfølgelig skal opfyldes.

Men nøj, hvor er det lidt uinspirerende.

På en måde, giver det selvfølgelig også et overblik og en ro, fordi jeg ved at ingen kan sætte fingeren på noget efter det er gjort. Kildehenvisninger er jo bare noget der skal gøres. Og så alligevel 🙂

Det er nok også derfor, jeg lige er hoppet herind på bloggen, for at dele mine tanker med jer, ved at skrive dette indlæg, bare lige for at få et fokus-skift et lille øjebliks tid.

I går aftes, var jeg faktisk lige ved at blive lidt nervøs for, om jeg overhovedet ville kunne falde i søvn (havde planlagt at sætte vækkeuret tidligt, for at kunne komme op og arbejde videre her til morgen), for jeg bor et sted i København, hvor der var kæmpe fest i går dag, aftes og nat i forbindelse med Copenhagen Pride Week. Og er du tosset, hvor blev der festet! Super fedt og jeg elsker det! Men det gjorde også, at jeg endte med ikke at få noget for hånden (havde også afsat i går aftes til at indfører kildehenvisninger), for der var simpelthen for meget larm til, at jeg kunne koncentrere mig om noget som helst andet, end at jeg synes det var fed musik nede på gaden.

Her til formiddag har jeg en morgenmads-aftale med en veninde, som lige er flyttet sammen med sin kæreste og sin søn. Har lovet at komme forbi med croissanter, og se hvor langt de er kommet med deres nye hjem. Og den aftale holder jeg selvfølgelig, det bliver også super hyggeligt.

Når det er sagt, så har jeg godt nok også meget at se til her, med de sidste kildehenvisninger, for det tager altså lidt tid, og min redaktør og jeg har aftalt et møde i morgen efter frokosttid, for at tale kildehenvisningerne igennem, så vi een gang for alle kan få implementeret dem i bogen på den korrekte måde. Derfor skal jeg også blive færdig med dét, i løbet af i dag.

Det minder mig så om, at jeg nok hellere må smutte tilbage til det nu, istedet for at skrive videre her.

Og så glæde mig til, at jeg fra på tirsdag af udelukkende skal koncentrere mig om møder med forlagets grafiker (det må ikke misforståes: jeg elsker også at have møder med min redaktør, er så glad for hende!), for at få det visuelle udtryk af bogen fuldstændig på plads.

Rigtig god dag derude!

Kærlig hilsen

Jasmin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOMMER I TIL MIT EVENT?